Tilbehør
- Vi har det, der skal til
Ivar Haahr A/S leverer færdige materialepakker og tilbehør til pileanlæg, bestående af:
- Bundfældningstanke
- Pumpebrønde
- Pumperør
- Membraner
- Regnvandsfaskiner
- Alarmanlæg
Ivar Haahr A/S har den fornødne erfaring og kompetence. Vi har været mange år i branchen, og ved hvad der skal til for at skabe et optimalt pilerensningsanlæg.
Carsten Haahr, indehaver af Ivar Haahr A/S
Bundfældningstank - god på bunden
GOD PÅ BUNDEN
Watercare 3-kammertank er en velfungerende bundfældningstank til nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, pileanlæg, filteranlæg og minirenseanlæg, der er nem at installere.
Watercare 3-kammertank er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks førende eksperter i spildevandsrensning og plastteknik, samt flere af landets autoriserede kloakmestre.
3-kammertanken fra Watercare adskiller sig fra andre bundfældningstanke ved at kunne rumme en stor væskeoverflade og et forholdsmæssigt stort vandvolumen på 2,3 kubikmeter. Resultatet er en god strømningsfordeling samt en lang opholdstid og deraf følgende bedre bundfældning af partikler.
Pumpebrønde - Pileanlæggets ønskebrønd
Watercare er leveringsdygtig i flere varianter af pumpebrønde til brug for en række forskellige anlægstyper.
Model WP600-1 er velegnet til trykfordeling i forbindelse med 5pe nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, pileanlæg mv. WP600-1 er monteret med Grundfos-pumpe, men kan også leveres uden pumpe.
Model WP600-4 med aflåseligt dæksel i blank model leveres uden pumpe. Model WP600-5 er bygget til sort spildevand med ø40 mm rørføring, snapkobling og kontraventil.
Watercare leverer også pumpebrønde i dimensionerne ø400, ø800, ø1000 og ø1250 mm.
Alarmanlæg - gode at have i baghånden
VA-alarmen fra WaterCare er en fuldtanksalarm, som anvendes til at give både visuel og akustisk signal ved for høj vandstand i en tank. VA-alarmen vil afsløre om pumpen i pumpebrønden fjerner væsken, som den skal.
VA-alarmen finder også anvendelse i bundfældningstanke med integreret pumpebrønd, hvor dens formål er at advare ved manglende udpumpning. Et alarmsignal gør det nemlig muligt at løse problemet inden afløbsrør til toilet, bad og øvrige installationer fyldes med spildevand. Det kan ligeledes undgås, at ikke-bundfældet spildevand løber videre ud til det næste rensningstrin, hvilket f.eks. vil betyde opgravning og rensning af sivestrenge.
VA-alarmen er desuden oplagt at anvende i samletanke, da det er vigtigt at få bestilt tømning af tanken, inden tilstopning af rørsystemer gør det umuligt at komme af med spildevand fra bygningen, hvilket vil medføre meget besvær og store omkostninger. Prisen for en VA-alarm er yderst beskeden, sammenlignet med den risiko, man løber ved ikke at have en alarm.
Ekstra tilbehør:
Relæboks for tilslutning af eksterne alarmer.